Til forsiden
Til fods

Der er masser af muligheder for at komme ud at gå i Fjordlandet. Ligegyldigt om du er til timelange vandreture eller blot en lille gåtur.

Fjordlandet byder på vidt forskellige landskaber at gå og vandre i. Besøg de store skove i Jægerspris, hvor Europas ældste træ, Kongeegen, stadig gror, eller det imponerende fuglereservat ved Selsø Sø. Gå ad trampestier ved Venslev ud til Isefjorden eller oplev Østskoven, der hvor Roskilde Fjord er smallest. Året rundt er der også store chancer for at få nogle imponerende fugleoplevelser, for mange trækfugles rute går over Hornsherred.

Overalt, hvor du går, ses utallige gravhøje, som vidner om, at mennesker altid har syntes, at Fjordlandet var et attraktivt sted at bo.

Fjordstien, som er en natursti langs Roskilde Fjord og Isefjorden, har flere steder en separat vandrerute som en trampesti langs vandet.

Du finder foldere om Fjordstien på Frederikssund Turistbureau. Folderne kan desuden hentes som pdf'er. Turistbureauet har også foldere om andre vandreture, fx i Nordskoven, Slotshegnet og Færgelunden i Jægerspris.
Gudernes Stræde er en ca. 64 km lang vandrerute på asfalt, jord og græs; med gode muligheder for afstikkere og små rundture. Visse strækninger kan cykler og barnevogne fint færdes, andre steder kan cykler trækkes, og overalt kan man lægge alternative ruter i nærheden.
Ruten er markeret med fortællepæle og pil-pæle.
Ruten og oplysninger om seværdigheder, fortællepæle mm kan ses her på hjemmesiden (Link til kortet), ligesom de tre foldere og de 11 print-egnede detailkort i pdf kan downloades. En samlet fil med teksterne på pælene + tekster om seværdigheder kan også læses eller downloades, så man hjemmefra kan søge efter dé steder, vi specielt anbefaler til bestemte slags oplevelser (fx ”fugle”, ”bronzealder”, eller hvad man nu specielt interesserer sig for).
Der er gode muligheder for at komme til og fra Strædet med tog, bus, cykel eller bil. 

Fokus på fysisk aktivitet

Læs om kampagnen:

"Motionsruter i Danmark" og find din lokale motionsrute:

gangidanmark.dk

Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter Havnegade 5 A 3600 Frederikssund Tel.: +45 47 31 06 85 KONTAKT