
Et af de fineste saltvandsområder, for småsejlere er vandet omkring Hornsherred. Det rolige farvand er ideelt for kajak- og kanosejlands og du kan finde mange kystnære overnatningssteder, restauranter, attraktioner, gamle fiskelejer og havne som virkelig er et stop værd.
I fjordene er vandstanden sunket mange gange og du sejler over gamle byer, skibsvrag, potteskår og andre vidnesbyrd over dét der var for mange tusinde år siden. Chancerne for at komme tæt på havpattedy,r som marsvinet, er ret store og du kan også være så heldig at de følger efter dig i vandet.
Kommer du sejlende til Frederikssund-området, kan du vælge mellem store lystbådehavne med masser af sejlerliv og små idylliske ankerpladser, hvor du næsten kan være for dig selv og slappe af i fred og ro. Mange af havnene har gode badstrande med badebroer f.eks. Kulhuse, Hammer Bakke og Skuldelev.
Du kan fange fisk overalt i fjordene,og især hornfisk og ørreder er der gode chancer for i sæsonen. Glem ikke waders og fiskestang når du skal til Frederikssund. Hvert forår og efterår står lystfiskerne ved Kronpris Frederiks Bro som perler på en snor - hornfisken trækker! Du kan købe fiskekort på Frederikssund Turistbureau, og online på
www.fisketegn.dk. Husk at børn under 18 år og pensionister over 65 år må fiske uden fisketegn.
Der sejler fire færger i Fjordlandet: Kulhuse-Sølager (
www.mfcolumbus.dk), Orø-Holbæk, Rørvig-Hundested og Østre Færge, som sejler mellem Orø og Hammer Bakke. Følger du hele cykel- og vandreruten
Fjordstien, kommer du ud på en tur med dem hver.

Prøv en skøn sejltur med veterandampskibet Skjelskør. Hver søndag i skolesommerferien sejler Skjelskør fra havnen i Frederikssund og sydpå i Roskilde Fjord til Skuldelev Havn hvor de berømte vikingeskibe udstillet på Vikingeskibsmuseet, blev udgravet. Undervejs på sejlturen kan børn og andre interesserede besøge maskinrummet og opleve dampmaskinen fra 1914 i funktion.
Nyhed:
Onsdagene den 13. 20. og 27. juli sejles aftenture fra kl. 19:00 til ca. 21:00. De er velkommen til at tage madkurven med.
Se Skjelskørs sejlplan her