Til forsiden
Vikingespillene

Hvis du besøger Frederikssund først på sommeren, må du ikke gå glip af årets vikingespil.

Frederikssund Vikingespil - Kæmpen StarkadHver sommer i slutningen af juni og begyndelsen af juli er det vikingetid i Frederikssund. Det har det været siden 1952, hvor det første vikingespil blev opført på Danmarks smukkeste friluftsscene.

Mere end 250 voksne og børn trækker i vikingetøj og lader hver aften friluftsscenen danne ramme om et spil, som fører tilskuerne tilbage til de dramatiske historier fra vikingetiden. De aktive borgere, der hver sommer i mere end 50 år har opført vikingespil, har gjort byen og vikingemyterne kendt over store dele af verden.

Vikingespil på Danmarks smukkeste friluftssceneFrederikssunds vikinger har optrådt for et internationalt publikum, ligesom de har været indbudt til at gæsteoptræde i fx Island, Japan, Spanien, Skotland, England, Argentina, Syrien, Ungarn og Polen med særligt tilrettelagte vikingespil.

Vikingespillet foregår på Kalvøen (i byens sydvestlige del), hvor du også finder Frederikssund Vikingeboplads. Vikingebopladsen er et 'frilandsmuseum', som gratis kan besøges.

Vikingespillene er slut for i år. 
Der er premiere  d. 23. juni 2012 på en ny forestilling.

Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter Havnegade 5 A 3600 Frederikssund Tel.: +45 47 31 06 85 KONTAKT