Gårdbutikker med lokale produkter til ganen, kroppen og øjnene

Små stande langs landevejen med årstidens frugt og grønt med rød-ternede duge og dannebrogsflag – findes der nogen måde at komme tættere på råvarerne og landbruget på?

Hornsherred bugner af hyggelige, små, finurlige og alsidige gårdbutikker, hvor du kan få netop de råvarer, du har brug for. Mangfoldigheden får frit spil, når du kan vælge imellem frugt, grønt, kartofler, most, chokolade, honning og andre delikatesser.

Østergaard Mosteri og Frugtplantage

Hvad med et koldt glas nypresset most på en varm sommerdag? Lad dig forfriske og afkøle hos Østergaard Mosteri og Frugtplantage, hvor du selv udgør halvdelen af producenten. Ideen er unik og enkel og inddrager dig på en helt ny måde: Indlever minimum 20 kg modne æbler (gerne af egen avl), og æblerne koldpresses og pasteuriseres, før de gives tilbage til dig som æblemost. Mosten kan holde op til 18 måneder og 10 kg æbler svarer til 5 liter, så der er nok til lang tid – hvis du selvfølgelig kan holde igen og ikke drikke al den lækre æblemost med det samme. Kom til Østergaard Mosteri og Frugtplantage med dine æbler og oplev smagen af gammeldags dansk efterår. Der er selvfølgelig også mulighed for at købe andet most, plantagens egen frugt, vin, honning, marmelade, chokolade mm.

Adressen er Østergaardsvej 35, 3630 Jægerspris.

Svanholm Gods Gårdbutik 

Svanholm Gods Gårdbutik: Egne produkter, helt frisk fra koen eller marken – besøg Svanholm Gods’ cafebutik, hvor du kan komme helt tæt på produktionen og købe bl.a. frisklavet mælk – som du selv får lov at tappe - lamme- og oksekød, rug- og speltbrød, most og honning. Om sommeren er der selvpluk af jordbær og et stort udvalg af friske grøntsager. Udover de hjemme-producerede varer kan der også købes saft, øl, kaffe og is fra andre lokale producenter, som kan nydes i cafebutikken.

Besøg Svanholm Gods Gårdbutik på adressen Svanholm Gods 4A, 4050 Skibby.

Gårdbutikken i Landerslev

Hvad er mere sommerligt end søde, røde jordbær? Er du på udkig efter jordbær har Hornsherred masser af muligheder. Også gårdbutikken i Landerslev sælger førsteklasses jordbær samt kartofler i sæsonen. Kom forbi og køb dine friske jordbær i stalddøren.

Besøg gårdbutikken på adressen Femhøjvej 62, 3630 Jægerspris.

Del denne side

Find vej til de lokale gårdbutikker

Ud i det blå med cykel, bus, tog og færge

Det kan godt være, at Frederikssund ligger nærmest ude i skoven, men har du tænkt på, hvor let den skov er at komme hen til - også uden bil? Frederikssund ligger i skønne og grønne Hornsherred...