Nationalpark Skjoldungernes Land

Besøg Nationalpark Skjoldungernes Land -  Danmarks fjerde Nationalpark.

Her finder du et overflødighedshorn af kulturattraktioner og flotte naturområder og her er så mange muligheder, at man kan sammensætte sin egen helt unikke oplevelsestur. Nationalparken blev etableret i 2015 og det 160 km2 store landskab blev udpeget som nationalpark på grund af det karakteristiske moræne- og fjordlandskab. Roskilde Fjord er internationalt vigtig for fuglelivet og fjorden omkranses af strandenge, østdanske løvskove, smukke herregårde på stribe, bølgende agerland og landsbyer som allesammen fortæller en vigtig  om danmarks natur - og kulturhistorie. 

Området har siden oldtiden været helt centralt for det danske rige og i Lejre havde den stærke kongeslægt, Skjoldungerne, sit sæde i næsten 500 år. Siden etableredes det kristne danske rige fra Roskilde, hvor Domkirken, som er verdensarv, fortsat knejser som vartegn for hele området. Overalt i nationalparkens åbne landskab findes gravhøje, landsbykirker, landbrug og menneskelig aktivitet, der ligesom vikingeskibene på fjorden, vidner om danskernes historie.

Der er rig mulighed for at opleve området på egen hånd på mange forkskellige måder. Årstidernes skiften forandrer området hele tiden og åbner op for nye, spændende oplevelser og aktiviteter som kan opleves til lands, til vands, på gå-ben, cykel eller i bil.

Det meste af landarealet er i privateje men gæster og turister er velkomne på besøgsstederne og i naturområderne på de veje og stier, hvortil der er offentlig adgang.  Se skiltning på stedet.

Læs mere om Nationalpark Skjoldungernes Land.

Del denne side

Hvad du kan opleve?

Nationalparken ved Skibby (Frederikssund kommune), kan man opleve attraktionerne og naturområderne: 

- Selsø sø
Selsø slot
- Eskilsø
Eskilsø klosterruin
Østskoven


Derudover kan man nyde den skønne natur langs Roskilde Fjord.

På Nationalparkens hjemmeside kan du finde foldere om de forskellige naturområderkultursporene og aktiviteter.  

Her kan du finde et kort over Nationalparken Skjoldungernes Land