J.F.Willumsens Museum

J.F. Willumsen, Michelle Bourret danser Harlekin, 1934
J.F. Willumsens Museum er et enkeltkunstnermuseum skabt for billedkunstneren Jens Ferdinand Willumsen.

Museet blev indviet i 1957. Dets opståen skyldes et gavebrev til Frederikssund Kommune fra J.F. Willumsen (1863-1958) omfattende både hans egne værker som maler, billedhugger, keramiker, fotograf og arkitekt og hans store, private kunstsamling Gamle Samling. I gavebrevet forudsattes det, at museet også skulle udstille denne samling, en forudsætning der dog først blev indfriet i 2005, da en tilbygning på 1.400 m2 blev føjet til den oprindelige museumsbygning, der dermed fik tredoblet sit areal.

I det nye museumskompleks er der en særlig udstillingssal, hvor der er ophængt udvalgte værker fra Gamle Samling, og i Skulptursalen er opstillet forarbejder og gipsmodeller til markante skulpturer. I Reliefsalen er opsat gipsmodellen til marmorrelieffet Det Store Relief, der af Kulturministeriet blev kanoniseret i 2006.

Som det første danske kunstmuseum introducerede J.F. Willumsens Museum allerede i 1970'erne aktiviteter og udstillinger for børn, og med Juniormuseet har børnene fået deres eget museumsrum, hvor de bl.a. kan arbejde med farvelære, ligesom der er et stort antal opgaver til forskellige alderstrin. Børnene kan enten løse opgaverne på museet, i skolen eller hjemme, eller de kan individuelt eller i smågrupper gå ind på www.vildmedwillumsen.dk som optakt til et besøg på museet.

J.F. Willumsen debuterede som maler på forårsudstillingen på Charlottenborg i 1884. Han forlod Kunstakademiet i 1885 og afsluttede sin uddannelse som maler på Kunstnernes Studieskole. Seks år senere og på initiativ af J.F. Willumsen og andre af tidens fremtrædende kunstnere og i protest mod Charlottenborgs censur åbnede Den Frie Udstillingsbygning i København, som J.F. Willumsen var arkitekten til. 

Museet har en lang tradition for særudstillinger, hvor nutidige kunstnere inviteres til at gå i dialog med Willumsen, se museets hjemmeside og i sommeren 2006 vistes på Musée d’Orsay i Paris en stor Willumsen-udstilling med ca. et hundrede værker – malerier, skulpturer, keramik og fotos.

Stilmæssigt bevæger J.F. Willumsen sig inden for naturalisme, symbolisme og ekspressionisme, men må med sine stærke og udtryksfulde farver siges at have sin helt egen stil.

For oplysninger om åbningstider, entrépriser m.m.: Besøg museets hjemmeside www.jfwillumsensmuseum.dk

Del denne side

J.F. Willumsens museum

Adresse:

J.F. Willumsens Museum

Jenriksvej 4, 

3600 Frederikssund 


Tlf: 47 31 07 73

 

Få flere informationer på J.F. Willumsens Museum hjemmeside!

Særudstilling

Oplev særudstilling "Krigens udstryk" på J.F.Willumsens museum i perioden:
d. 13. september 2014 - d.18. Januar 2015.

Foredrag og arrangementer på Willumsen

I løbet af året bliver der afholdt spændende foredrag og andre arrangementer på Willumsens Museet, som du kan holde øje med på museets hjemmeside.

Tag på udflugt til en eller flere slotte, gallerier og museer i Frederikssund og omegn.

Besøg de mange attraktioner og oplevelser i Frederikssund og omegn til både voksne og børn.