Jægerspris Slotshave

Helt ud i skoven – tag til Jægerspris Slot og Nordskoven

Helt ud i skoven – tag til Jægerspris Slot og Nordskoven med bus 316 og 230R

Trænger du til en tur væk fra storbyens trængsel, ud i blå eller måske ud i det grønne? Tænker du, at det er besværligt, hvis du ikke har bil? Så har du ikke tænkt på de skønne skove udenfor Frederikssund, som du let kan komme til med den offentlige transport.

I det nordlige Hornsherred ligger Jægerspris Slot med tilhørende park og Jægerspris Nordskov, hvor Nordeuropas ældste egetræ findes, kaldet ”Konge-egen” med mellem 1500 og 2000 år i bagagen. Du kan se mere om Nordskoven.

Jægerspris slotspark samt Mindelunden er dejlige grønne områder med historisk værdi, idet du kan finde både Julianehøj og de 54 mindestøtter her. Julianehøj er en ombygget jættestue, navngivet af Christian d. 7’s halvbror, Arveprins Frederik som en hyldest til sin moder i slutningen af 1700-tallet, og de 54 mindestøtter er udført af billedhuggeren Johannes Wiedewelt er hyldester til berømte danskere og nordmænd omkring 1776-1789. Se mere om Jægerspris slotspark.

Du kan tage bus 230R eller bus 316 fra Frederikssund og stå af ved Jægerspris JAS stoppestedet for at besøge Jægerspris slot samt slotsparken og Julianehøj.

Nordskoven ligger længere mod nord for Jægerspris, og vil du gerne starte udflugten her, kan du tage bus 316 et stykke længere og stå af ved stoppet ”Skovens Kirke”.

Besøg www.rejseplanen.dk for at planlægge din tur.

Se et kort over ruterne i Nordskoven. Du kan zoome ind og ud på kortet og finde de små gåstier i skoven.

 

Del denne side

Bus til skoven

Til Jægerspris Slot: Bus 230R kører Frederikssund - Jægerspris - Roskilde to gange i timen

Til Jægerspris Slot og Nordskoven:
Bus 316 kører Frederikssund - Jægerspris - Kulhuse en gang i timen 

Ud i det blå med cykel, bus, tog og færge

Tag ud til skov, fjord og højt til himlen på ingen tid. 

Julianehøj, jættestuen

Jættestuer i skoven