Svanholm Cafébutik

Foto: Frederikssund Turistbureau
Spisesteder
Cafeer
Adresse

Svanholm Allé 2

4050 Skibby

Kontakt

E-mail:oplevelser@svanholm.dk

Telefon:40 40 03 57

Velkommen til Svanholm Storkollektivs hyggelige cafébutik.

Som navnet antyder fungerer cafebutikken både som cafe og butik og  byder på lækre hjemmelavede supper med speltbrød, hjemmebagt kage, kaffe, te og lækker Svanholm Is udviklet i samarbejde med Hansens Flødeis. Prøv også en varm chokolade lavet på frisk jerseymælk direkte Svanholms egne køer.
Kom og bliv udfordret på smagsløgene - vores tomat-is er allerede ved at udvikle sig til en sællert. Vi laver også årstidens suppe med hjemmelavet creme fraiche og Tokes fantastiske speltbrød. På en kold dag lokker vi med varm chokolade, selvfølgelig lavet på vores gode jerseymælk. Cafébutikken har gratis WIFI.

I cafébutikken sælger vi også vore egne produkter såsom friskmalket mælk, lamme- og oksekød, rug- og speltbrød, æblemost og honning. Da vi ikke selv producerer saft, øl, mel, kaffe og diverse slikkerier har vi entreret med andre dygtige, hovedsageligt lokale producenter, således at du i cafébutikken kan købe alt hvad økohjertet begærer.

Helt tæt på har vi plantet et fint stykke jordbær til selvpluk. Så i jordbærsæsonen er det muligt at køre hjem med bøtter og baljer og maver fulde af friske økologiske jordbær.

Cafébutikken er åben fredag, lørdag og søndag kl. 10-17. I jordbærsæsonen (midsommer til primo august) vil der være åbent alle ugens dage.

Friske grøntsager kan du købe alle ugens dage kl. 10-20 i den hyggelige grøntbutik lige ved siden af cafébutikken. Grøntbutikken er selvbetjent og vi tager dankort.

Cafébutikken er åben: Fredag, lørdag og søndag kl. 10-17 og 10-17 på alle skolefridage og i jordbærsæsonen 
(OBS: Vær opmærksom på, at jordbærsæsonen kan rykke lidt fra år til år afhængig af vejret. Svanholm har mange forskellige sorter, så sæsonen plejer at dække perioden fra omkring Sankt Hans og til et stykke ind i august. )

Adresse

Svanholm Allé 2

4050 Skibby

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Frederikssund Turistbureau