Sport og oplevelser

Sport og oplevelser

Foto: Sport og oplevelser

Sport og oplevelser i Frederikssund

Frederikssund Fodboldgolf
Nyd Frederikssund Fodboldgolfs bane med masser af skøn natur og en fantastisk udsigt over Roskilde Fjord. Ved fodboldgolf får du frisk luft og motion. Der tilbydes hyggelige og skønne rammer til en sjov og anderledes dag for dig og familien, venner, kollegaer, klassekammerater mm.
Frederikssund Tennisklub
Hele juli måned er der gratis drop-in tennis på to baner: Mandag - fredag 10.00 – 12.00 Man møder blot op og kan låne ketsjer af tennisklubben, så sørger trænere for at give en sund og sjov undervisning.
Fjordlandet Outdoor
Prøv kajaksejlads med Fjordlandet Outdoor. På udvalgte dage i juli måned, har du mulighed for at prøve at sejle i havkajak og få et indtryk af de fantastiske oplevelser havkajak-verdenen byder på. Dette tilbydes på udvalgte datoer i Kulhuse, Møllekrogen Skibby og på havnen i Frederikssund.
Lystfiskerkutteren M/S Hanne Berit
Lystfiskerkutteren M/S Hanne Berit lægger til i havnen i Frederikssund i uge 28 og 29. I den periode har du mulighed for at komme med på forskellige typer af fisketure. Der er både ture for store og små og på mange af turene deltager en guide fra Fishing Zealand. Desuden bliver der også mulighed for at tage med kutteren på små svipture ud på fjorden forbi den nye bro.
Frederikssund Golfklub
I Frederikssund Golfklub kan du spille golf, selv om du ikke er medlem af en golfklub, eller hvis du bare har lyst til at prøve kræfter med golfsporten. Klubben råder over en 9 huls Pay & Play bane og en 18 huls bane, i et smukt og let kuperet terræn, hvor enkelte huller har udsigt over Roskilde Fjord. På 18-huls banen kræves der medlemskab af en golfklub.
Kanotur ved Møllekrogen
Ved Møllekrogen i Nationalpark Skjoldungernes Land ligger tre kanoer. For at låne kanoerne kræver det, at der medbringes en 20-krone, som man smider i for at låse kanoen op - ligesom i en indkøbsvogn. 20-kronen får man igen, når man afleverer kanoen og lægger den pænt på plads.
Yoga på Willumsens Museum
Her forenes kunst, yoga & tanke – og igen er der mulighed for en helt unik oplevelse. Alle kan være med – medbring blot dig selv og din yogamåtte. Louise Spange Edske fra LoYoga – Yoga og Akupunktur tager deltagerne med gennem en stund med blid yoga i den skønne museumshave. OBS – aflyses / erstattes med anden dato i tilfælde af dårligt vejr.
Sillebro Ådal
Sillebro Ådal ligger midt i Frederikssund. I Ådalen er der rig mulighed for friluftsoplevelser og en skøn naturoplevelse. Her findes hjertesti, fitnessmiljøer, grillpladser, shelters, mountainbikestier, gå- og løbestier, badesø, fiskebro og meget andet. Alt sammen til friafbenyttelse
De fire færger
Tag Isefjorden rundt med de 4 færger er en oplevelse for alle sanser, i alle aldre Udover den smukke natur byder turen på masser af seværdigheder og attraktioner. Det er muligt at tilbagelægge ruten langs fjorden i bil, dog får du den største oplevelse ved enten at gå eller cykle ad Fjordstien, der går næsten hele vejen rundt om fjorden og mange steder løber helt nede i vandkanten.