Fjordstien, Roskilde Fjord og Isefjord

Skallegravningen i Roskilde Fjord

Da sejlrenden til Frederikssund Havn i 1896 blev uddybet, blev det konstateret, at der på bunden af Roskilde Fjord var enorme forekomster af østersskaller, men umiddelbart var der ingen, der forestillede sig, at skallerne kunne udnyttes industrielt. Forklaringen på skalleforekomsterne skal findes ved Roskilde Fjords dannelse omkring 13.000 f.Kr. i forbindelse med afslutningen af den sidste istid. De sidste ismasser smeltede bort, og vandstanden i fjordene var dengang fem-syv meter højere end i dag. Landskabet var dybe, forgrenede fjorde med skovklædte øer. Kystlinjen ses i dag, hvis den er uforstyrret, som en terrassekant ovenover et plateau. Det kraftige tidevand førte hele tiden frisk vand fra Kattegat ind i fjorden og skabte de næste 2.500 år gode livsbetingelser for et rigt dyreliv, herunder østers, der dannede nogle af verdens største østersbanker.

Jægerne bosatte sig langs kysten og nød godt af fjordens rige forekomster af sæler, fisk og skaldyr, og i skovene levede kronhjorte, vildsvin og rådyr, der også indgik i kystjægernes rigelige og varierede føde.

Stenalderjægerne har sat sig spor i form af de hen ved 300 bopladser, der som perler på en snor ligger rundt om fjorden. Skallebankerne blokerede efterhånden for strømstederne i fjorden, vandudvekslingen i fjorden blev mindre, og saltindholdet faldt. Østers behøver et minimum af saltindhold, og de mange østers slog sig selv ihjel. Østers uddøde i fjorden omkring 3.000 f.Kr., og der er ingen østers i fjorden i dag.

 

Del denne side