Lokale

Her kan du hente din takeaway i Frederikssund Kommune

Foto: Lokale

Selvom vores lokale spisesteder ikke må holde åbent for gæster, kan du stadig nyde den lækre mad fra Frederikssund, Skibby, Slangerup og Jægerspris - bare som takeaway.

 

Støt de lokale madsteder, så de får mulighed for at åbne op igen efter coronakrisen!

 

Siden opdateres løbende.

Spis lokalt derhjemme

Restaurant Toldboden
Toldboden skruer op for take away / "drive in", men ned for a la carte ved at holde midlertidigt lukket i restauranten. Det betyder, at du enten kan få leveret maden derhjemme, du kan hente den i restauranten - eller du kan få maden bragt ud på parkeringspladsen - det er helt op til dig. Der bliver lavet to retter hver dag, og du kan frit vælge, om du ønsker 1 eller 2 retter. 1 ret koster 129,- 2 retter koster 159,-
Chéfs Café
Hos Chéfs Café leverer de stadig catering, men du har nu også mulighed for at købe dagens ret mod forudbestilling. Dagens ret kan afhentes mellem kl. 17:00 og 19:00 - eller du kan få maden leveret mod et tillæg på 50,-.
Restaurant Kalvø
Du kan også bestille din aftensmad på Restaurant Kalvø. Her er der både mulighed for at hente din mad i restauranten eller, efter aftale, at få leveret til døren i Frederikssund.
Falkensten Vin
Hvis du også synes, det kunne være lækkert med et godt glas vin eller andre lækre delikatesser i disse tider, så kan du få leveret dem fra Falkensten Vin - det er endda gratis, hvis du bor i Frederikssund Kommune.
Larsens Bøfhus
Hos Larsens Bøfhus kan du bestille takeaway hver dag mellem kl. 12:00 og 20.30. Restauranten tilbyder udbringning i Frederikssund til 35,- ved et mindstekøb på 98,-.
Restaurant Regnbuen
Hos Restaurant Regnbuen kan du også bestille takeaway. Det er muligt at ringe og bestille takeaway i hele restaurantens åbningstid mellem kl. 12:00 og 21:00. Du skal bestille maden på forhånd, og så vil den være klar til afhentning på det aftalte tidspunkt.
Trines Grill
Hos Trines Grill kan du også bestille takeaway. Hvis du er i humør til lækker grillmad, så er her en oplagt løsning i disse coronatider.
Route 66
Hos Route 66 ved Kronprins Frederiks Bro er det også fortsat muligt at bestille takeaway. Når du har bestilt, kan den færdige mad hentes via is-lugen.
Build a Bagel
Build a Bagel holder også åbent, dog med nye regler. Åbningstiderne vil i den kommende periode være fra kl. 14:00, men uden fast lukketid. Man kan i denne periode KUN bestille igennem deres app. Af hensyn til både kunder og personale kan der ikke bestilles eller spises i butikken. Du kan få leveret din bestilling, hvis du bor i Frederikssund by og har bestilt for minimum 60,-. Betaling kan sagtens foregå i butikken, men der er også mulighed for MobilePay.
Restaurant Bangkok
Restaurant Bangkok i Slangerup har også stadigvæk åbent for bestilling af takeaway. Alle deres lækre sushi- og thaimenuer er altså kun et telefonopkald væk.
Sønderby Kro
Wienerschnitzel, krogryde eller steak bearnaise? Du kan fortsat bestille lækker kromad som takeaway hos den smukke, gamle Sønderby Kro.
Ottos Køkken
Hos Ottos Køkken i Slangerup kan du også bestille lækker takeaway.
Baw - Meang
Hos den hyggelig Thai restaurant Baw Meang, kan du også købe take-away i disse tider. De tilbyder også udbringning for 25 kr. i Frederikssundområdet.
Frokost NU
Hvis du savner dit stykke lækkert højtbelagt smørrebrød så kan Frokost.NU hjælpe.  De tilbyder takeaway og udbringning af af lækkert luksussmørrebrød hver fredag.
Kulhuse Kro
Du kan også hente lækker take-away på toppen af Hornsherred, hos Kulhuse Kro. Maden skal bestilles inden kl. 16 på dagen og så er aftensmaden i hus!
Bollinis Familierestaurant
Hos Bollinis Familierestaurant tilbyder de også take-away i disse dage og de tilbyder også at komme ud med maden til jer  Og de tilbyder tilmed  -20% på hele menukortet og GRATIS udbringning i Frederikssund og omegn ved køb for min. 150kr til og med d. 30 marts
Felxvine
Hos Felixvine i Slangerup holder de stadig butikken åben men på nedsat tid. Til gengæld kan du også få bragt din vin til døren. Forretningen tilbyder nemlig at køre hjem til dig med din bestilling. - ganske gratis.
HOPE Sushi
Hos Hope Sushi kan du også stadig bestille lækker, frisk sushi some takeaway.
Antoni Pizza
Hos Antoni Pizza kan du stadigvæk bestille lækker pizza og anden grillmad som takeaway.