Svanholm Gods

Svanholm Storkollektiv har været økologisk fællesskab siden 1978

Hovedbygningen på Svanholm Gods er opført i 1744 og er i dag fredet.
I 1978 blev det 800 år gamle Svanholm Gods overtaget af et storkollektiv: En gruppe mennesker med en drøm om at leve et bæredygtigt liv i fællesskab.

Og drømmen lever stadig videre. På godsets 420 hektar bor i dag 90 voksne og 60 børn. Sammen driver vi et alsidigt økologisk landbrug samt flere virksomheder, og har fællesøkonomi, fællesmøder og fælles storkøkken.
Men vi har også egne lejligheder, privatliv og ingen fælles dogma­tik.

Svanholm storkollektiv har med tiden vist sig at være et både bæredygtigt og levedygtigt bud på en alternativ livsstil i nutidens Danmark. Vi har ikke meldt os ud af samfundet, men er fortsat en del af det omkringliggende samfund, som vi håber at kunne inspirere til et mere bæredygtigt liv. 

Storkollektivet Svanholm ligger i det naturskønne Hornsherred 55 kilometer fra København. 

Øko-dag
I samarbejde med Økologisk Landsforening inviterer kollektivet til forårsfest den dag alle landets økologiske køer kommer på græs. Der er forår i luften og folk og dyr fryder sig sammen. Vores 120 malkekøer spæner ud (Kristine spæner foran for at vise vejen) Mulighed for at smage frisk mælk direkte fra koen. Datoen skifter fra år til år, det kommer jo an på foråret, men det plejer at være i april. Se en video af Svanholms køer som bliver sluppet løs på græs

Svanholm Økologisk Høstmarked
I den første weekend afholdes der økologisk høstmarked på Svanholm Gods samt mange andre gårde rundt i landet. Som regel, står dagens program på rundvisning, markvandring, underholdning og mere.

Besøg Svanholm:

Grupperundvisninger kan foregå alle ugens dage og bookes på oplevelser@svanholm.dk efter aftale. En rundvisning med egen guide varer ca. 1,5 time og kan med fordel afsluttes i cafébutikken. Få de gode historier om hvordan et klassisk middelaldergods og et kollektiv i 1978 fandt hinanden og hvordan vi stadig lever sammen. Med fokus på økologi, fællesskab og bæredygtighed.

Rundvisning uden tilmelding hver søndag fra maj til og med september kl. 11. Vi mødes på terrassen foran cafébutikken.

Cafebutikken er åben fredag, lørdag og søndag kl. 10.00 - 17.00. Her kan du slappe af efter skovturen og nyde lækre økologiske supper, kager, is, varm chokolade lavet på jersey-mælk samt selvfølgelig kaffe og te. Vi sælger frisk mælk lige fra koen, vores eget kød, brød, honning og æblemost, samt diverse udvalgte slikprodukter og der er jordbær selvpluk i sæsonen. 

Grøntbutikken har salg af grøntsager hver dag kl. 10.00 - 20.00. Få fingre i årstidens ypperligste grøntsager direkte fra marken. Grøntbutikken er selvbetjent.

Julemarked
Første søndag i december er der økologisk julemarked. Rundvisning, økologisk cafe, unika håndværk, hestevognsture og meget mere. 

Del denne side

Opdateret af:

Frederikssund Turistbureau info@frederikssunderhverv.dk
 

Kontakt

Adresse

Svanholm Allé 2
4050 Skibby

Telefon

+45 47566670

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser
    • Museumsbutik/Kiosk

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 11.939208
Latitude : 55.783661